
Natur og Biodiversitet
Fredensborg Kommune og Hovedstadens Udviklingsråd har givet sine tidligere afslag til bygherre på Sørupvej 23 (Matrikel 1A) med begrundelser såsom:
"Arealet er desuden udpeget til beskyttelsesområde for kulturhistoriske og landskabelige værdier"
og
"Ejendommen er beliggende indenfor et område, der er udlagt som meget værdifulde landskaber og oplevelsesrige landskaber"
I Borgerforeningen undrer vi os derfor: Hvilke ændringer er der sket siden at disse argumenter ikke længere er gældende?
I modsætning til hvad mennesket troede engang hvor man bl.a. under industrialiseringen udstykkede grønne områder til bebyggelse uden videre tanke på naturen, så er naturen ikke en u-udtømmelig ressource. Hvis matriklen ændrer status fra landzone til byzone vil det ikke være muligt at gå tilbage igen. Det vil derimod give bygherre frit slag til at udfolde alle deres ønsker om ferie-resort som man f.eks. i mødereferatet for afslaget i 2009 d. 16 december kan læse værende en mulig intention.
Efter dengang at have modtaget afslag i første halvdel af mødet brugte bygherre dernæst sidste halvdel af mødet på at drøfte alternative muligheder for profit:
"Mulige alternativer blev drøftet, herunder indretning af yderligere ferielejligheder, opsplitning i 2-3 boligenheder, indretning af tiltag for at opgradere ferielejlighedernes standard (swimmingpool, tennisbaner, parkhave, temahave …)."
[..]
"Afslutningsvis opfordrede vi Bjørn og Kirsten Drachmann til at kontakte Christian Holdt Elley med henblik på en vurdering af de erhvervs-og turismemæssige muligheder på ejendommen."
Jf weblager.dk 2009-12-16 - Afslag fra Fredensborg Kommune på 6 parceller.pdf
Hvis matriklen ændrer zonestatus, skaber det præcedens for resten af området, der vil muliggøre yderligere byggeri.
Hvis Fredensborg Golf Club en dag ikke eksisterer længere falder hovedparten af arealet tilbage til Fredensborg Kommune.
Hvem ved hvad der så vil blive bygget på dette areal? I andre byer kan man se hvordan gamle landsbyer med tiden er blevet omkranset af nybyg og beton. Derfor skal vi passe ekstra godt på den natur vi har tilbage, og beskytte det lokale dyreliv og biodiversitet i området.


Biodiversitetskrise
I følge forskere fra Aarhus Universitet er det I løbet af de seneste ti år gået tilbage for biodiversiteten i Danmark.
Ud af 171 indikatorer for arter, levesteder og processer vurderer rapporten, at 51 % er i stadig tilbagegang, mens kun 12 % vurderes at være stabile eller i fremgang.
Tilbagegangen er mest omfattende for skov, græsland/hede samt mose/eng og mindst omfattende for kyst, sø og hav.
Det overvejende problem for biodiversiteten er ifølge forskerne, at der mangler plads til vild natur. Danmarks truede arter forekommer langt overvejende i den fjerdedel af landet, som ikke er dyrkede marker, byer og veje.
Læs rapporten DANMARKS BIODIVERSITET 2020 - Tilstand og udvikling her.
Ifølge Katherine Richardson, leder af Københavns Universitets Sustainability Science Centre er biodiversitetskrisen mere alvorlig end klimakrisen.
Hun mener, at selvom klimakrisen er alvorlig, kan den overvindes, hvis vi sørger for at leve op til vores klimamål og bremse udledningerne af CO2 til atmosfæren. Omvendt kan tab af biodiversitet vise sig at være uoprettelig.
”Hver unik art, der bliver udryddet, mister vi for evigt, og vi kan aldrig komme tilbage til en biosfære, der er upåvirket af menneskelig aktivitet”, siger Richardson.
Nogle vil hævde, at sådan har det altid været, og at evolutionen en dag vil bringe os nye arter. Men, siger Katherine Richardson, "evolutionen er langsom og det vil tage omkring 20 millioner år at fylde de huller, som vi lige nu er ved at lave i bestandene".
Siden 1989 er mængden af insekter målt i biomasse faldet med mere end 80 procent da deres levesteder forsvinder.
I tv-programmet "Giv os naturen tilbage" forsøger "Bonderøven" Frank Erichsen sammen med en række eksperter at overbevise embedsmænd i de danske kommuner om naturens vigtighed, da han oplyser at insekterne stort set er totalt forsvundet fra de danske villaveje.
Men i Sørup er vi faktisk så heldige at vi stadig kan høre insekterne summe om sommeren, og det vil vi rigtigt gerne blive ved med at kunne.


Åndehul for dyrelivet
Matriklen på godt 14.000 m² har et rigt dyreliv. Der står mange store gamle træer, og den har højt uberørt græs hvor biodiversiteten kan trives.
Fuglene kvidrer fra trætoppene, gøgen kukker med sit særegne kuk, bier og sommerfugle sværmer omkring, imens stålormen og snogen gemmer sig i buskadset. Om aftenen kan frøernes kvækken høres over alt i området og om natten ses flagermusene på jagt efter føde.
Når borgerne i området går ture ser de ofte rådyr inde på grunden. Hundeluftere ser typisk rådyrene løbe -ind- på området og ikke væk derfra, og naboerne helt tæt på kan opleve rålam ligge og skjule sig i det høje græs, da matriklen fungerer som et nødvendigt hvilested for dyrelivet efter at de ca. 600.000 kvadratmeter natur blev omlagt til golfbane lige ved siden af.


Fredede og truede dyrearter
i området
Flagermus
Alle de 17 registrerede flagermusarter i Danmark er fredede. Nogle af dem er sårbare og andre direkte truede, og ud over fredningen er det derfor nødvendigt med beskyttelse og forvaltning af deres opholdssteder i grotter, hule træer, huse m.v. - og af deres fødesøgningsområder. Flagermus er derfor omfattet af to internationale aftaler: Bernkonventionen og flagermusaftalen under Bonnkonventionen, som beskytter dem og deres levesteder. Danmark har underskrevet begge konventioner.
Jf. Miljøstyrelsen
I aktindsigten side 194 kan det læses at bygherre d. 2 april 2024 meddeler Fredensborg Kommune at de har indhentet tilbud på flagermuse-undersøgelse. Bygherre bemærker dog at de synes det er dyrt og skriver "men i og med vii ikke har set flagermus på ejendommen de sidste år - synes vi det er mange penge at skulle bruge til dette. Er kommunen en del af denne udgift eller ?"
Den forklaring lader Byplanlæggeren til at godtage.
Borgerne i området ser utallige flagermus flyve omkring i området næsten hver eneste aften. Vi forventer derfor selvfølgelig at bygherre får foretaget de nødvendige undersøgelser, og at dette vel at mærke sker på bygherres egen regning og ikke på skatteydernes regning.


Frøer
Alle padder og krybdyr er fredede, og mange af dem er også omfattet af habitatdirektivets bilag IV. De er dermed omfattet af en særlig streng beskyttelse, hvilket kan give udfordringer bl.a. i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter.
Der findes 14 hjemmehørende padder i Danmark. De er alle enten salamandre, frøer eller tudser. De danske padder lægger æg i vandhuller, søer, moser og andre vådområder i foråret og i løbet af sommeren forvandler de sig til små haletudser for igen at forvandle sig til deres blivende padde-form, der kan begive sig ud i verden.
Padderne ynglesucces afhænger af vandhuller med forholdsvis rent vand og en lysåben, lavvandet, bred kant med undervegetation. Der skal desuden være føde i det omkringliggende område. Det kan f.eks. være enge, moseområder, skov eller haver. Padderne kan opholde sig i både haver, marker, moser, skove og heder, når de har forladt søen.
Jf. Miljøstyrelsen
I området omkring matriklen kan borgerne hver aften i sommerperioden høre en symfoni af kvækkende frøer.
Sommerfugle
Der findes i dag 66 forskellige arter af sommerfugle i Danmark.
37 af dem er truede eller særligt sårbare. Siden 1960’erne har vi mistet 12 arter af sommerfugle i Danmark.
"For de 22 sommerfugle-arter, som vi har holdt øje med, er deres udbredelse på Sjælland, Lolland, Falster og Møn samlet set skrumpet med 72 % siden 1993. Alle arter minus én er gået tilbage, og flere af dem har kun én lokal bestand tilbage. Det ville ikke overraske mig, hvis mindst otte af arterne er uddøde om få år. Det gælder fx den rødlige perlemorsommerfugl, engblåfuglen og den sortplettede bredpande”
siger Emil Blicher Bjerregård, biolog fra Københavns Universitet
Jf. Danmarks Naturfredningsforening
Jf. Idenyt.dk


Gøgen
I Danmark er Gøgen fredet. Den folkekære fugl med det genkendelige kuk er endnu ikke klassificeret som en truet dyreart, men arten er gået markant tilbage de seneste ca. 10 år. Det viser de såkaldte punkttællinger, som hvert forår laves af Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tendensen underbygges af Atlas III-undersøgelsen, der fandt sted i årene 2014-2017 som den hidtil største kortlægning af Danmarks ynglefugle.
Men tendensen for arten har været nedadgående i årtier, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog og projektleder i DOF.
I Danmark spiller det negativt ind for gøgen, at mange små vådområder og moser i det åbne agerland er forsvundet. Dræning og opdyrkning har bevirket, at der er blevet længere mellem både fødeemnerne og mulige værtsfamilier af de arter småfugle, som gøgen kan snylte på, siger biologen.
Jf. Dansk Ornitologisk Forening
Snog og stålorm
I Sørup ser man ofte snoge og stålorme. Det høje græs på matriklen beskytter dem mod rovfugle, men de bruger også græsset til at finde deres eget bytte.
Ligesom alle vores andre krybdyr er snogen fredet i Danmark. Snogen er ganske harmløs og ufarlig for mennesker i alle tilfælde. Den er let at kende på de lyse pletter i nakken.
Jf. Danmarks Naturfredningsforening
Stålormen er en øgle ligesom firben. Den mangler dog lemmer ligesom slanger, men kendes fra disse på at have små skæl over det hele – også på bugsiden, hvor slanger har tværstillede bugskinner. Stålormen er fredet i danmark, den lever ret skjult og jager mest om natten hvor det går ud over snegle uden hus, regnorme, edderkopper og insekter.
